Kan vi
som Hotel og campingplads gøre noget for at nedsætte
CO2 udledningen? Måske med et jordvarme anlæg!

Et
jordvarmeanlæg består af en varmepumpe og nogle
slanger fyldt med frostvæske (sprit eller glykol).
Slangerne nedgraves i en meters dybde med ca. en
meters mellemrum.
Varmepumpen cirkulerer væsken i slangerne og henter
den varme, som solen har afgivet til jorden. Pumpen
placeres typisk i bryggerset og fylder mindre end en
halv kvadratmeter. Den er stort set lydløst og
kræver ingen vedligeholdelse. Anlægget benytter de
radiatorer eller gulvvarmeinstallationer, der
allerede var der.


Den
passive jordvarme leveres af solen og er derfor uden
omkostninger. Det er omdannelsen af jordvarmen til
energi, der kræver el og koster penge.
Erfaringer fra boliger, der har skiftet til
jordvarme fra oliefyr, fjernvarme, naturgas etc.,
viser, at besparelsen er på 50-60 procent. Trods den
forholdsvise store etableringsudgift tjener et
jordvarmeanlæg sig derfor ofte ind på under 10 år.
Denne besparelse ligger naturligvis også i CO2
udledningen fra Velling Koller som udover
besparelsen i Olie til vor store glæde har en ganske
stor nedsættelse af CO2 udledningen.
På Velling Koller har vi 4 af disse jordvarme anlæg
der opvarmer alle rum og laver vores varme vand. Så
ja, vi kan som Hotel og campingplads godt
gøre noget - og har gjort det!