Velkommen til Velling Koller
           En dejlig perle i Søhøjlandet

Tæt på naturen, balsam for sjælen

Velling Koller er en pragtfuld perle, midt i Jyllands smukke natur! Helt ude i skoven, men alligevel så tæt på alting. Her finder du skov og søer, og udsigt over Midtjyllands åbne vidder.

Vidste du at skovområdet syd for Silkeborg er Danmarks største? Velling Skov og Velling Koller ligger i dette fantastiske område.

Området er som skabt til små eller større opdagelsesture og masser af muligheder for aktivitet. Hver bakketop, bugt eller vig på vandet afslører nye områder og scenarier, der ligger til fri afbenyttelse. Området er ét stort naturligt tag selv bord, som er åbent for vandreentusiaster, cyklister, madpakkefolk og andre naturelskere.

Velling Koller giver naturoplevelser helt tæt på

På Velling Koller får du naturoplevelser helt tæt på. Om natten kan du høre hornuglens tuden og skimte flagermusenes jagt i luften. Her er råvildt, der gerne besøger campingpladsen i de tidligste morgentimer og kronvildt, hvis du bevæger dig dybere ind i skoven. I skovbrynet bor også et ravnepar, der ofte kredser over campingpladsen. Egern og råvildt, svampe i mange afskygninger, klokkelyng og tranebær, hindbær, brombær og skovsyre - alt efter sæson - finder du også på din tur i en af Danmarks sidste urskove.

Kom og mærk duften af skovbund, vindens susen i trætoppene og naturoplevelser helt tæt på, ren balsam for sjælen. Book din næste ferie på Velling Koller allerede i dag. Vi har åbent året rundt :)

På Naturstyrelsens hjemmeside kan du få meget mere at vide om Velling Skov. Du kan også hente et kort over området - hent det her.

Bestil din ferie allerede i dag

Kom og oplev naturen på tæt hold! Bestil din næste ferie eller forlængede weekend på Velling Koller allerede i dag.

Du kan ringe til os med din forespørgsel om på +45 75756204.

Du kan også reservere din overnatning direkte på Velling Kollers online reservation af campingplads, en hytte eller et værelse på vores vandrehjem.

Vi håber, du nyder din tur gennem Velling Skov, om du er vandrer, løber, på cykel, på tur med din madpakke eller passioneret naturelsker!

 

VELLING KOLLER Campingplads, Vandrehjem og  Restaurant  *  Velling Koller Vej 4   *  DK-8654 Bryrup
info@velling-koller.dk   *    Tel.  +45 75 75 62 04